Romantikken

Følsomhed er et slagord for romantikken, hvor det i 1700-tallets oplysningstid var ratio/fornuften.

 

Universalromantikken og nationalromantikken, det er de to forskellige "perioder" romantikken er opdelt i.

 

Nationalromantikken er hvor man gik meget op i det nationale, fædrelandet.

 

Universalromantiklken:”Tilbage til naturen” både konkret i naturen og indadvendt i personligheden stammer fra den franske filosof Rosseau. Hermed er vi i tankegangen, at Gud er i alt (panteismen) og kunstnerens rolle som geni, der kan tilfredsstille det almindelige menneskes længsel, tilbage til det guddommelige – via sin kunst.

 

Individualismen, det betyder at mennesket, som bliver set som et individ, slår igennem. Hermed er tonen slået an til individualismen, som vi har i dag og som ”finpudses” i kraft af narcissismen.

 

Biedermeier: En kulturstrømning i borgerskabet (de mere succesfulde, skolelærere, præster, advokater, læger og andre universitetsuddannede) Dog ikke håndværkere, industriarbejdere, etc.: Her går man op i familien som centrum med kvinden som det samlende element, ægteskabets og familiens kærlighed, men ikke erotik, i hvert fald ikke officielt. Eckersbergs billede fra cigarkasselåget i herreværelset og Oehlenschlägers ”Raad til unge Ectemænd” kan være nogle eksempler på den uofficielle erotik. De går op i den indadvendte verden, hvor man ikke taler om politik og sociale forhold. I stedet for er det stilfærdig harmoni og stilfærdig ageren, boligindretning, mode og kunst. Interessant i forhold til hvad vi ved socialhistorisk, for eksempel bombardementet af København, det økonomiske tab, samt tabet af Norge og Slesvig Holstein.

 

Dannelsesromanen: Hvor helten udvikler sig på den gode måde. Den er delt op i kompositionen hjemme-ude-hjemme. Eksempelvis ”Den grimme ællling”. Med H.C.Andersen får vi fokus på arven, som det der danner personligheden og som kan udvikles på en dannelsesrejse. Der bliver i løbet af 1800-tallets sidste del, en konflikt omkring hvad der danner personligheden: arv, miljø eller et mix her imellem.

 

Organismetænkning betyder at det guddommelige er i naturen, og dermed menneskets vej til det guddommelige, og vejen til at blive et helt menneske, hvor livet er forenet med det guddommelige. Dog mente man dengang ikke at alle kunne formidle det guddommelige, men at det kun var kunstnere som kunne sanse og formidle det guddommelige, og de blev hermed en vigtig kunstnersjæl for befolkningen.

 

Gengivelsesstrategi: Genigvelsesstrategi er den strategi forfatteren eller kunstneren har valgt at bruge, til at vise den verden/tid de kommer fra. De to gengivelsesstrategier er idealisme og realisme. Idealisme er hvor man som forfatter eller kunstner vil få alt det idylliske og harmoniske frem, og vil skjule alt det negative der findes. Realisme er hvor forfatteren eller kunstneren ikke lægger skjul på alt det negative ved deres verden/tid. Altså man dækker ikke over det negative, men fremhæver det nærmest.