top of page

En ret idealistisk teskt fra romantikken er H.C. Andersens sang "I Danmark er jeg født".

 

Komposition, ydre (strofe+vers): Sangen er opstillet af 4 strofer med 8 vers i hver strofe.
 

Genre: Hovedgenren er fiktion, dette ses da der ikke bliver opgivet nogle fakta eller information, men der er tale om kærlighed og følelser. Storgenren er lyrik, dette ses ved at lyrikken er sat grafisk op så det ikke er bortløbende sætninger. Sangen er delt op i strofer og vers, og sproget er poetisk og konstrueret. Lyrikken er ofte kendetegnet af et tydeligt billedsprog. Undergenren er centrallyrik, hvilket kan ses på den måde H.C. Andersen beskriver sine følelser og sin lidenskab for sit fædreland, Danmark.

 

Ordklasser: De dominerende ordklasser er substantiver og verber, da der er flest ord fra disse ordklasser. Men der er mange adjektiver af en sang at være, hvilket giver den effekt at teksten bliver meget beskrivende og levende. Derudover giver den beskrivende tekst mange billeder.

 

Rim og rytme: I de første 4 vers er det krydsrim. Vers 5 rimer med vers 8, og vers 6 og 7 er parrim, sådan er det i alle 4 strofer. Eftersom der er regelmæssig rim og rytme i sangen, er det en traditionel sang.

 

Hensigt (nationalromantik/idealiseret gengivelse) hvor ses det?
"Dig elsker jeg- Danmark mit fædreland", denne sætning ses i slutningen af hver strofe. Den viser selve kærligheden, som H.C. Andersen føler. Det er typiske tegn på nationalromantikken.

"Danske friske strand", den idealiseret gengivelesstrategi ses her, hvor han fremhæver det gode ved naturen. (se "om romantikken"). 

"Dannebrog vejer, Gud gav os den - Gud giv den bedste sejer!"  Her nævner han at Gud forærede os Dannebrog og vi sejrede.

 

Henvisninger til vikingetiden (hvor og hvorfor): 

"Oldtids kæmpegrave" strofe 1 vers 6. Her tales der om kæmpegrave, som er oldtidens gravsteder. De gravsteder ses som den danske nationale fortid. Da sangen er fra 1800-tallet er der her tale om vikingetiden.   

"Engang du herre var i hele Norden, bød over England, -nu du kaldes svag" strofe 3 vers 1 og 2. Vikingerne var kendt for at være stærke og brutale, og var derfor danskernes stolthed. Men efter vikingetiden blev Danmark kaldt svag. Det er få negative ting som han fortæller om Danmark. 

"Plovjernet guldhorn" står i strofe 3 vers 6. Guldhornene blev lavet af de nordiske guder til menneskene. De blev fundet i Sønderjylland i 1639 og i 1734. I 1802 blev de stjålet og omsmeltet. Da de blev stjålet så Oehlenschläger og andre det, som en skandale og hån mod den stolte fortid. Kort tid efter skrev Adam Oehlenschläger et digt om Guldhornene. 

 

Indre komposition: H.C. Andersen var nationalist og har skrev denne sang for at udtrykke sin glæde, over at være dansker. Denne sang er en hyldest til Danmark, en kærlighedserklæring til hans fædreland: ”mit hjertes hjem”. Han opremser mange nationale symboler, og nævner for eksempel Dannebrog, men omtaler også oldtidens gravhøje, som er et stolt symbol på den danske nationale fortid. I bund og grund er det en hyldest til Danmark, som bliver set som en uofficiel nationalsang.
Socialhistorisk set er vi i en tid hvor Danmark er rigtig hårdt ramt, efter branden i København i 1807, og man kæmper for at få vores land til at stå igen. Han bruger den idealistiske gengivelsesstrategi, for han beskriver Danmark som noget smukt og unikt. Dog bruger han den realistiske gengivelsesstrategi i strofe 3 vers 1 og 2. Han skriver Danmark engang var herre over hele Norden, men nu bliver kaldt svag. Han holder sig fra alt det negative, som denne periode er præget af, for eksempel Danmarks statsbankerot. Han bringer Danmarks fortid med ind i billedet, han refererer til vikingerne. Det negative, som han ikke forholder sig til, er det København som H.C. Andersen kender, som kan læses her "om Romantikken". 


Man kan sammenligne sangen med ”Der er et yndigt land”:
Begge sange har mange af de nationale symboler eksempelvis bøge, strande, Dannebrog med mere. Begge sange indeholder symboler som symboliserer mange af de ting som vi er stolte af i Danmark. Både H.C. Andersen og Adam Oehlenschläger fortæller om hvor meget de elsker Danmark og sætter pris på Danmark. De bringer meget af Danmarks historie med, da vi især i Danmark er kendt for vores interessante historie. ”Der er et yndigt land” er vores officielle nationalsang, hvorimod ”I Danmark er jeg født” er vores uofficielle nationalsang.

bottom of page